Artikel af Sygeplejeelever
Artikel af Sygeplejeelever 3. semester Næstved Sygeplejeskole
Artikel skrevet af Sygeplejeelever Malene, Monika og
Maria - 3. semester Næstved Sygeplejeskole.
Indledning
I forbindelse med vores Internationale modul blev vi inspireret af filmen ”Gymnastik med hjertet”, der beskriver de dårligt integrerede kvinders situation i forhold til sundhed og sygdom, samt det at blive integreret i det danske samfund. Filmen tager udgangspunkt i et gymnastikhold for etniske kvinder, og ledes af sygeplejerske Suzzane Sofia Potempa.[1] Filmen har været med til at give os et større indblik, samt bredere forståelse for nogle kvinders sociale position i samfundet. Problemet blandt disse kvinder er f.eks. overvægt, diabetes, hjerte-karsygdomme og generelt dårlig kondition, som viser sig ved at nogle af kvinderne bliver udmattede af let fysisk aktivitet. Derudover danner den manglende integration grundlag for den dårlige kommunikation bygget på sprogbarrierer. Kvinderne kan meget lidt dansk, og det er svært at føre en samtale med dem, hvis man ikke kender dem.
[1] Sygeplejerske og bevægelseslærer, der siden 1997 har arbejdet med integration af svagt stillede indvandrere og flygtningekvinder med kroppen og sundheden som udgangspunkt. Indlæring af det danske sprog er en vigtig del i hendes undervisning.
Kvinderne har tydeligt brug for omsorg, da de hele tiden appellerer til Suzzane. Opmærksomhed og støtte fra hende gør dem i stand til at ville yde mere både sprogmæssigt og sundhedsmæssigt.
Globaliseringen har fået en større indflydelse på hverdagen, og samtidig med at de etniske minoriteter udgør en stadigt stigende del af den danske befolkning, har vi kun en begrænset viden om deres sundhedsforhold. Ifølge Danmarks Statistik udgør indvandrer og efterkommere 8,8 % af befolkningen. (Folkesundhedsrapporten, 2007 s. 447-456)
Da man i dag ofte beskriver Danmark som et flerkulturelt samfund, stilles der krav om, at flere erhvervsgrupper udvikler flerkulturelt kompetence. Det er der vel også god grund til, da det er et princip i dansk professionstænkning, at alle skal behandles ligeværdigt. Den behandling hver enkelt modtager, skal afhænge af vedkommendes behov og tilgængelige ressourcer, og dette kan kun opnås gennem accept af menneskers forskellighed. (Thorbjørnsrud, 2006 s.171-173)
Eftersom at Danmark nu beskrives som et flerkulturelt samfund, vil det også betyde, at vi som sygeplejersker ofte vil møde patienter med anden etnisk baggrund. En artikel i Sygeplejersken fremhæver at forskellen mellem andelen af danskere og indvandrere, der har diabetes, er markant. Blandt pakistanere i Danmark har 25% type 2 diabetes, mod kun 4% af danskere.(Kristensen, 2002 s. 1-2) Mange indvandrere kommer fra lande, hvor man traditionelt forsøger at undgå solen. Hovedbeklædning og klædedragter, bevirker at mange får vitamin D-mangel. En undersøgelse i Ugeskrift for læger, omfattende 69 palæstinensiske kvinder og 44 danske kontrolpersoner, viste at 85% af indvandrerkvinderne havde meget lave værdier af 25-hydroxyvitamin-D, hvorimod ingen i den danske kontrolgruppe havde så lave værdier.(Glerup, 2000 s.6196-6199)
Samtidig mener en del af de sygeplejersker, der skal tage sig af disse mennesker, at de rent faktisk er en belastning. Ifølge en anden artikel fra Sygeplejersken ”Indvandrere er en belastning” af Marianne Troelsen, viser en undersøgelse, at ni ud af ti sygeplejersker mener, at patienter med indvandrerbaggrund er en belastning for plejepersonalet. Nogle af disse sygeplejersker peger på sprogbarrierer og kulturkløfter som nogle af årsagerne, mens andre mener, at det danske hospitalsvæsen er groet fast i gamle normer og værdier. 91% af sygeplejerskerne mener, at de sproglige barrierer er det største problem indenfor sundhedssektoren, mens 48% ser de forskellige sygdomsopfattelser som årsagen til problemet.(Troelsen 2006 s. 1-4)
Der kan opstå mistillid til det danske system, da mange indvandrere har en anden sygdomsopfattelse, idet de kommer fra andre kulturer. Dette kan vise sig ved manglende samarbejdsvillighed fra indvandrernes side. Mange indvandrere har været vant til en helt anden organisering af sundhedsvæsenet og andre traditioner, samt har de en anden opfattelse af begrebet sundhed. De er samtidig en gruppe, der er socialt udsatte pga. stor arbejdsløshed, som er tre gange så høj for indvandrere som for danskere. Dette skyldes henholdsvis sprogproblemer og de kultursammenstød, der ofte opstår blandt de forskellige trossamfund. (Sundhedsstyrelsen 2007 s.5-18)(Elverdam 2001 s. 93-110) Kultur er de færdigheder og vaner et menneske har tillært sig i samfundet, altså summen af de erfaringer, kundskaber og værdier, som vi handler på grundlag af. Begrebet kan ses som det modsatte af natur, da vi som eksempel alle naturligt har brug for mad, men det kulturelle spiller ind mht., hvornår, hvordan og hvad vi skal spise. (Eriksen & Sørheim 2003, s. 34-54) Overordnet set defineres sundhed som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære. Kulturen spiller herved en stor rolle, da opfattelsen af sundhed afhænger af det enkelte menneskets erfaringer, der indvirker på deres fortolkning af en given oplevelse eller et begreb. (Thorbjørnsrud 2006 s. 205-236)(Jensen s. 97-123)
Det er svært som indvandrer at blive integreret i det danske samfund, da nogle danskere har en tendens til at stemple indvandrere og flygtninge som afvigere, der skaber problemer, samt har en negativ indvirkning på etniske minoriteters situation. (Ejrnæs 2004 s. 229-267) Dette vises ved følgende: ”Fordi det danske samfund ikke har været særlig god til at optage de tyrkisk-kurdiske indvandrere i den danske kultur og repræsentere denne som et åbent tilbud, har indvandrersamfundene lukket sig om sig selv” (Kirud 2001, s.166)
Indvandrere bliver stereotypiseret og sat i bås ud fra deres hudfarve, religion og race, og det skaber hos mange en underlegenhedsfølelse og mangel på selvtillid til at turde stå frem som et unikt individ med særegne værdier og normer. (Ejrnæs 2004 s. 229-267)
Problemafgrænsning
Der er mange problemstillinger omkring de etniske minoriteter i Danmark, f.eks. sprogproblemer, kulturforskelle og forskellige opfattelser af sundhed. Dog er det især kommunikationen og vigtigheden af sundhed, der har vakt vores interesse. Vi har derfor valgt at afgrænse os i et omfang der beskæftiger sig med dårligt integrerede ældre etniske kvinder, der pga. manglende sprogfærdigheder og anden kulturel baggrund har en anden sundhedsopfattelse.
Problemformulering
Hvilken betydning har omsorg og kommunikation, i forhold til at få de dårligt integrerede ældre etniske kvinder til at forstå vigtigheden af egen sundhed?
Formål
Formålet med denne opgave er at styrke vores viden omkring etniske kvinders situation i det danske samfund, samt finde frem til hvilken betydning omsorg og kommunikation har for at få kvinderne til at forstå vigtigheden af deres egen sundhed. Da disse kvinder vil være nogen, man møder på alle områder af sundhedsvæsenet, vil vi bruge den viden vi har fået igennem opgaven, til at øge egne handlingsmuligheder som sygeplejersker.
Søgestrategi
For at skabe struktur og overblik over vores problemformulering har vi nedskrevet ideer og associationer til emnet. Vi har anvendt søgeordene etnicitet, ældre kvinder, etniske minoriteter, sundhed, kommunikation og omsorg, som har hjulpet os til at finde relevant litteratur til opgaven. Vi har også brugt Internettets søgebaser, for at udvide emnets horisont og få mere viden til udarbejdelse af en god opgave. Hjemmesiderne vi har brugt er Sygeplejersken.dk, bibliotek.dk, ugeskriftforlæger.dk, og scb.dk. Fra Sygeplejersken.dk fandt vi to brugbare artikler af betydning for opgaven, der beskriver indvandreres konsekvenser idet at begå sig på lige fod med danskere i det danske sygehusvæsen pga. sprogproblemer og kultursammenstød. På Bibliotek.dk og scb.dk har vi fundet relevante forslag til litteratur af betydning for opgaven.
Vi har også set på vores udvalgte artiklers og litteraturs gyldighed og troværdighed og mener de opfylder kravene, da de materialer der benyttes er af nyere dato. Samtidig har forfatterne en specialiseret forudsætning for, at kunne udtale sig om emnet. Her er forfatterne enten erfarne sygeplejersker der har specialiseret sig inden for et bestemt problemfelt eller sociologer, der har en bred viden indenfor samfundskulturelle problemstillinger.
Metode- og teoriovervejelser
Vi vil belyse vores problemformulering gennem litterært studie samt feltstudie. Vi har brugt Rienecker, Jørgensens, Den gode opgave, især afsnittet om opgavens disposition og strukturelementer, for at få et overblik over hvordan opgaven skal opbygges, samt afsnittet om metode og teoriovervejelser. (Rienecker og Jørgensen 2006, s.158-204, 266-291)
Vi har valgt at bruge Madeleine Leiningers teori om sygepleje og omsorg set ud fra et kulturmæssigt perspektiv. Leininger er en amerikansk sygeplejerske (f. 1924), der i 1970èrne udarbejdede en sygeplejeteori, som tager udgangspunkt i sammenhængen mellem omsorg, kultur og sygepleje. Hun har et individualistisk menneskesyn med henblik på ikke at sætte mennesker af anden etnisk oprindelse i bås. Vi har valgt at tage udgangspunkt i hendes Sunrise model, da den i sær er relevant i sygeplejen i forhold til arbejdet med mennesker fra andre kulturer.(Dam, 1996 s.89-98) (Egerod, 1998 s. 38-40) (Scipio, 1995 s. 57-63, 76-80, 83-84, 105-111)
Derudover har vi valgt at bruge sygeplejersken Hilde Eide og forsker Tom Eides teori om aktiv lytning. Herunder den verbale og non-verbale kommunikation. Vi har valgt at bruge denne teori da den grundigt beskriver de kommunikationsformer, som man dagligt benytter sig af.(Eide og Eide, 2002 s.137-177) For at komme nærmere ind på kommunikationen mht. kulturen, har vi brugt teksten ”Kultur og kommunikation” af Thomas Hylland Eriksen og Torunn Arntsen Sørheim, som netop beskriver sammenhængen mellem kultur og kommunikation, der er et vigtigt led i vores opgave. (Eriksen & Sørheim 2003, s.144-159)
Vi har også benyttet os af den franske sociolog Pierre Bourdieu´s teori om habitus, samt gjort brug af hans kapitalformer, herunder med fokus på de ældre etniske minoriteter. Bourdieu tager udgangspunkt i social, symbolsk, kulturel og økonomisk kapital, der hænger tæt sammen med habitusbegrebet. Pierre Boudieu var uddannet filosof og arbejdede dernæst som sociolog og antropolog indtil hans død i 2002.
Vi har valgt at inddrage ham, fordi hans begreber danner en relevant sammenhæng mellem de ældre etniske kvinders kulturelle baggrund og hans fremstilling af den enkeltes positioner i samfundet med henblik på symbolsk værdi, sociale kontakter, kulturel forståelse og økonomisk sikkerhed. (Kirud 2001 s. 161-183)
Alle de relevante og nye data i dette afsnit om metode- og teoriovervejelser er direkte indskrevet i analyse og diskussionsafsnittet.
Empiri
Vi har i forbindelse med feltstudiet besøgt et gymnastikhold for etniske kvinder, som er oprettet af sygeplejersken Suzzane Sofia Potempa. Dette er udvalgt i forhold til at besvare og belyse vores problemformulering.
Da Suzzane havde et andet hold lige efter det vi var med til, var det desværre ikke muligt at interviewe hverken hende eller kvinderne der deltog i timerne. Dog fik vi tid til at stille hende nogle få spørgsmål samt observere hele holdet i halvanden time.
Observationer
Vi går op ad nogle trapper i en opgang på Nørre Allé. En ganske almindelig opgang. Da vi går ind i rummet, hvor det hele skal foregå, er nogle af kvinderne allerede gået i gang med træningen. Rummet er orientalsk indrettet med vandpiber, sabler og smukke billeder af mavedansere. Vi finder senere ud af, at en af dem er Suzzane. Farverne guld og rød er meget fremtrædende, og der er spejle og tæpper på de fleste vægge.
I baggrunden kører der arabisk musik, som kvinderne tydeligvis kender. Der bliver hoppet, danset og strakt arme og ben, mens Suzzane, dansende og glad, går rundt til kvinderne og vejleder og støtter dem i forskellige øvelser. Stemningen i rummet er ubeskriveligt. Det er ikke som man kender det fra motionscentrerne, hvor alle laver de samme øvelser, og der ikke bliver snakket. Her kunne kvinderne sagtens overdøve musikken. Der bliver nemlig snakket på kryds og tværs, grint og sunget med, og alle laver noget forskelligt. Men pulsen kommer ganske vist op, og det var kun opvarmningen…
Der bliver skiftet til noget tyrkisk musik, som får tempoet til at stige. Nogle af kvinderne tager deres tørklæde af, og så bliver der ellers danset og hoppet. Suzanne og en af kvinderne løber frem og tilbage fra den ene ende af rummet til den anden. De mærker derefter på deres bryst. Jo, det virkede vist… Så tager kvinderne hinanden i hånden, for der skal danses folkedans. Ikke alle kvinderne er med. Nogle af dem ligger ned og slapper af, andre sidder med varmepuder på skulder og nakke.
Kvinderne er både fra Tyrkiet, Pakistan og Somalia, og selvom mange af dem ikke taler godt dansk, får de det til at fungere. Især gennem kropsproget, som der bliver brugt meget, både når de snakker med hinanden, men også med os og Suzzane.
Derudover hjælper Suzanne også kvinderne i fritiden, så godt som hun nu kan, dette kan være at tage med til lægen, eller snakke om problemer. Man kan her se, at disse etniske kvinder og Suzanne har fået et meget tæt forhold bygget på god kommunikation og omsorg samtidig med, at de dyrker motion og snakker om sundhed.
De udvalgte data vil blive beskrevet i analyse og diskussionsafsnittet.
Analyse og diskussion
I dette afsnit vil vi med valgte teori diskutere, hvilken betydning omsorg og god kommunikation har for at få de dårligt integrerede ældre etniske kvinder til at forstå vigtigheden af egen sundhed. Gennem dette vil vi bruge kvinderne fra gymnastikforeningen som eksempel, for herved at komme frem til en løsning på vores problemstilling.
Ifølge Madeleine Leininger gør tre kulturer sig gældende i ethvert patient-sygeplejerske samarbejde. Patientens kultur, sygeplejerskens kultur og institutionens, dvs. det sted man befinder sig i. Suzzane Potempa har rejst rundt i verden og har mødt de kulturer kvinderne kommer fra, og man kan tydeligt se, at hendes forståelse for kvindernes kultur har en positiv påvirkning på deres samarbejde. Hun har taget noget af deres kultur til sig, ved f.eks. at indrette rummet orientalsk, hvilket også kan påvirke kvinderne til at føle sig mere trygge, fordi det kan minde om deres vante omgivelser.
Suzzanes ”kultur” kan man sige repræsenterer det danske samfund og integrationen. Kvinderne snakker det dansk de nu kan, og på den måde indvirker de i integrationen.
I forhold til Leiningers teori er det også vigtigt at se patienten som et enkelt individ. Her ses det tydeligt at Suzzane ikke ser gruppen af de etniske kvinder som en helhed, hun ser dem som enkelte unikke individer og møder dem på deres præmisser.
Kvinderne appellerer meget til omsorg fra Suzzane som en hjælp og støtte i deres træning og løsning af problemer, f.eks. mht. deres sundhed. I forhold til Leininger er omsorg essensen, det bærende element i sygeplejen. Omsorg skal af sygeplejeudøveren bruges til vedligeholdelse og forbedring. Dog skal sygepleje og omsorg, som Suzzane tydeligt gør, ses ud fra et kulturmæssigt perspektiv. Den kulturelle baggrund skal altså forstås for at kunne yde omsorg som det centrale i sygeplejen, da omsorgens udtryk er afhængig af kulturen og kulturen ikke kan overleve uden omsorg. Suzzanes forståelse for kvindernes kultur samtidig med at hun yder omsorg, spiller derfor en stor rolle.
Leininger har udviklet sunrise modellen, der skitserer arbejdsmåden og de overvejelser vi som sygeplejersker skal medtænke for at udøve en kulturkongruent sygeplejeomsorg. (Bilag 1.)
Målet for sygeplejen er ifølge Leininger en sund livsmåde. Hun skelner mellem tre typer omsorg, almindelig omsorg, professionel omsorg og professionelsygeplejeomsorg. Suzzane yder almindelig omsorg, idet hun hjælper og støtter kvinderne med behov, der retter sig imod en bedre livsmåde. Samtidig yder hun også en professionel omsorg, da meget af det hun gør virker til at være bevidste og kulturelt tillærte handlinger og metoder, der hjælper eller skaber muligheder for at kvinderne kan bevare en sund livsmåde. Den sidste type af omsorg er den professionelle sygeplejeomsorg. Leininger beskriver professionel sygeplejeomsorg som bevidst tillærte, humanistiske og videnskabelige måder at hjælpe eller skabe muligheder for et andet menneske, familie, gruppe eller lokalsamfund. Dette for at kunne modtage individualiseret pleje ud fra kulturspecifik omsorg og sygeplejeteknik, der vil forbedre eller bevare en sund tilgang til liv eller død.
Fordi Suzzane er sygeplejerske har hun også en kompetence i form af at yde professionel sygeplejeomsorg. Hun tager hensyn til kvindernes kultur og bruger både sin humanistiske og videnskabelig viden til at forbedre kvindernes situation.
Ifølge Bourdieu´s habitusbegreb er der forskellige faktorer der gør sig gældende set ud fra et større kulturelt perspektiv. Habitus betyder i samfundsmæssig forstand, hvad man tidligere har oplevet på baggrund af opvækst og egne erfaringer. Overordnet set kan man forstå habitus som det, man har med i bagagen. I forhold til kvinderne fra gymnastikforeningen er det tydeligt at se, at deres habitus er anderledes fra mange danskeres. Da disse kvinder oftest er født og opvokset i ét land, og derefter har bosat sig i Danmark, vil de have en blandet habitus, dvs. hverken helt dansk eller helt tyrkisk, hvis man nu var født der.
De forskellige kapitalformer danner tilsammen habitus og repræsenterer den enkeltes ressourcer indenfor det sociale-, det kulturelle-(uddannelsesmæssige), det økonomiske- og symbolske kapital. Hvis man skal se det ud fra Bourdius perspektiv, kan grunden til at mange af de etniske kvinder går hjemme, ikke får en uddannelse, derfor ikke kan sproget og derfor ikke forstår sundhedsmæssige informationer, have noget at gøre med, at det at være hjemmegående anerkendes af kvindernes samfund som værdifuldt og prestigegivende. På den måde opnår kvinderne størst symbolsk kapital. Da de nu er kommet til et andet land, hvor det giver symbolsk værdi at have en uddannelse, kunne sproget og at arbejde, bliver der vendt op og ned på deres habitus. Det kan til tider skabe dilemmaer hos de etniske kvinder, da deres familier kan have en anden opfattelse af, hvad der har kapitalværdi, i forhold til danskerne. Bourdieu ser ikke kapital som en statisk enhed, men som noget der kan vindes og tabes. Ved at kvinderne fra gymnastikforeningen kommer og medvirker i gymnastiktimerne, og de dermed også til dels bliver integreret ved at lære sproget, mister de også i nogen grad kapital i forhold til deres familier, men vinder kapital i forhold til det danske samfund. I Danmark tillægges uddannelseskapital stor værdi, mens det måske ikke har været sådan i de lande hvor de etniske kvinder er fra. Da kvinderne på gymnastikholdet er i alderen 44-71, vil de umuligt kunne erhverve sig den kapitalform som Bourdieu kalder uddannelseskapital, men kan i stedet støtte deres børn til videreuddannelse og derved opnå et afkast af denne type kapital.
Kommunikation med de etniske kvinder er af stor betydning og det er især det der kan få kvinderne til at indse vigtigheden af deres sundhed. I følge Hilde Eide og Tom Eide er det aktiv lytning, herunder de verbale og non-verbale færdigheder, der danner grundlaget for al kommunikation. De beskriver vigtigheden i, at man er aktivt til stede verbalt i kommunikationen ved at opmuntre, bruge pauser, stille spørgsmål for at patienten kan uddybe, og spejle følelser. Dette er alle vigtige elementer, som Suzzane tydeligt gør brug af med kvinderne, for at få dem til at være aktive, også når de diskuterer eksempelvis diabetes. Hun er hele tiden glad og opmuntrer kvinderne og lytter til, hvad de har at fortælle. Hun stiller spørgsmål for at vise, at hun lytter og spejler derefter deres følelser, ved at vise hun forstår dem, og vejleder dem dernæst, hvis de har brug for dette. Når hun kommunikerer med kvinderne taler hun langsomt med en lidt udenlandsk accent og bruger korte letforståelige sætninger. Dette gør det lettere for hende at snakke med dem, selvom de ikke kan så godt dansk, og på den måde også lettere for dem at forstå vigtigheden af deres egen sundhed. Dernæst er det vigtigt at være aktivt tilstede non-verbalt med; ansigtsudtryk, øjenkontakt, stemmeklang, opmærksomhed, berøring og kropsholdning. Her kunne vi også tydeligt se, at disse non-verbale færdigheder er nogen både Suzzane men også kvinderne bruger meget.
Suzzane smiler, har en frisk og glad stemme, samt er opmærksom på kvinderne og sin kropsholdning. Hun danser lidt rundt med de forskellige, og kvinderne søger tit at få et kram af hende, som giver en form for tryghed og omsorg for dem. Da de har svært ved at snakke dansk bruger de meget deres kropssprog og berøring til at udtrykke det, de ikke kan forklare verbalt. Det er dog meget svært for os udefrakommende at forstå deres ”tegn” første gang vi møder dem.
Der er tydeligt kongruens mellem Suzzanes verbale og non-verbale kommunikation med kvinderne. Dette er med til at skabe et trygheds- og tillidsforhold mellem dem, samt et godt samarbejde, som sammen med omsorgen er med til at de interesserer sig mere for den fysiske aktivitet de yder og dermed den sundhedsfremmende effekt heraf. (Eide og Eide, 2002, s. 137-177)
Når Suzzane kommunikerer med disse kvinder, er det vigtigt hele tiden at tænke på, at de har en anden kulturel baggrund. Dette bevirker, at pga. at de har mange forskellige referencer, skal kommunikationen være mindre præget af implicitte henvisninger, men derimod gøres eksplicit. Derudover taler hun i et andet kommunikationsniveau end ved andre lejligheder. Dette kan evt. medvirke til, at den magtforskel der er mellem hende og kvinderne, samtidig med at hun taler med korte letforståelige sætninger, fører til, at andre kan se det som om, at kvinderne ufrivilligt bliver behandlet som mindreværdige. Dette kan der dog hurtigt argumenteres imod, da Suzzane Potempa tydeligt har både hjerte og sjæl med i at hjælpe disse kvinder. (Eriksen & Sørheim 2003, s.144-159)
Igennem den gode kommunikation og den kulturkongruente sygeplejeomsorg, formår Suzzane at hive kvindernes selvtillid op i et niveau, som de nok aldrig har været før. Derved vil mange af disse kvinder garanteret blive ved med at deltage i gymnastikforeningen, få rørt sig og derved styrke deres sundhed.
Konklusion
Vi kan udfra denne opgave konkludere, at omsorg og god kommunikation er af stor betydning, for at få de ældre etniske kvinder til at forstå vigtigheden af egen sundhed. Vi har fundet frem til, at det er vigtigt at yde en kulturkongruent sygeplejeomsorg, da den kulturelle baggrund skal forstås, for at yde en god omsorg. Omsorgen skal af sygeplejeudøveren bruges til enten vedligeholdelse eller forbedring af sundheden.
Det er essentielt at vi skaber en god kontakt til de etniske kvinder igennem god kommunikation. Herunder skal vi både medtænke det verbale men i høj grad også det nonverbale. Da det er kvinder, der kan meget lidt dansk, er det vigtigt at bruge enkle og korte sætninger, så man sikrer sig at de forstår det talte.
Samtidig har vi også fundet frem til, at det er vigtigt at tage hensyn til den kulturelle baggrund, og derfor deres habitus, som kan være meget forskellig fra vores egen. Det er vigtigt at huske på, at grunden til at de ikke har taget en uddannelse kan have noget at gøre med, at de har en anden symbolsk kapital i det samfund de oprindeligt er fra, hvor det at gå hjemme og passe huset tillægges stor værdi.
Derfor er det af stor betydning at vi yder en kulturkongruent sygeplejeomsorg og bruger en god kommunikation, hvor der er kongruens mellem det verbale og non-verbale, for at få de ældre etniske kvinder til at forstå vigtigheden af egen sundhed.
Perspektivering
Efter at have arbejdet med denne opgave er vi kommet frem til nye problemstillinger, som man kunne tage fat i. Vi har i vores opgave især koncentreret os om kvindernes fysiske aktivitet. En anden problemstilling man kunne arbejde med, er f.eks. kostens betydning for sundheden. For nok er motion en stor del af bevarelsen/forbedringen af sundheden, men kosten er nok af størst betydning. Da mange etniske kvinder har en anden madkultur end de fleste danskere, kunne det være interessant at undersøge dette og finde frem til, hvordan man så kan ændre kosten, hvis dette skulle være nødvendigt. Igen vil sprogproblemerne blive en stor udfordring, når der skal vejledes og rådgives i forhold til sund kost.
Sprogbarriererne er nok et af de største problemer inden for sygeplejen, når man har med indvandrer og etniske grupper at gøre. Da mange af disse mennesker i sin tid kom til Danmark for at arbejde, blev der ikke lagt vægt på integrationen. De fik aldrig tilbudt danskundervisning, hvilket har bevirket at de dagen i dag ikke kan det danske sprog og af den grund bliver set ned på.
Vi mener, at vi har fået belyst vores problemstilling i forhold til den tid vi har haft, samt de midler vi har kunnet benytte os ad.