Et kulturformidlingsprojekt i Shahrazad

Indvandre- og flygtningekvinder, der er i en moden alder og fysisk, psykisk, socialt og sprogligt svagtstillede, mangler almen viden vedrørende det danske samfund og den danske kultur.

Projektet gik ud på at kulturformidle og at oplyse om det danske samfund og kultur i integrations øjemed. Fordi målgruppen havde svært ved at indlære på det teoretiske plan udførtes undervisningen igennem 10 museumsbesøg.

15 indvandre- og flygtningekvinder kan deltog ved hvert museumsbesøg. Arkæolog Birte Lundgreen ( www.tidsrejse.dk ) som har erfaring med kulturformidling i integrationsøjemed, og Suzzane Sofia Potempa, sygeplejerske og bevægelseslærer, stod for museums-besøgene med kvinderne.

Kvinderne blev oplyst om den danske kulturarv fra datid til nutid. Kvinderne kunne sammenligne og genkende kulturmønstre. De lærte samtidigt at begå sig i nye ukendte områder, og de nye steder blev videreformidlet i familierne. Der var efter hvert museumsbesøg en opfølgning af deltagernes oplevelser med udgangspunkt i deltagernes individuelle forudsætninger for viden og sprog.

En stor tak til Kvinderådet og især til Lauritzen Fonden der støttede Kulturformidlingsprojektet.

Læs her om Birte Lundgrens beskrivelse af Kulturture

Kulturture med minoritetskvinder

Hvordan mon de kongelige bor? Hvordan mon man levede i Danmark for 400 år siden? Mon der findes noget fra mit hjemland på et dansk museum?
Spørgsmålene er mange, og mange flere end disse, og nysgerrigheden stor blandt en gruppe af indvandrerkvinder, der mødes to gange om ugen på VerdensKulturCentret (VKC), når man får åbnet op for de kulturelle oplevelser, der ligger lige foran os i form af fx museer.

Gruppen af indvandrerkvinder er fra mange forskellige kulturer (Pakistan, Tyrkiet, Libanon, Makedonien og Somalia) og går til sundhedsfremmende undervisning i integrationsøjemed to gange om ugen i VerdensKulturCentret (VKC). Deres undervisning omfatter ikke blot fysiske øvelser men også mentale udfordringer. Det er kvinder, som har været i Danmark i mange år. De er fysisk, psykisk, socialt, sprogligt svagtstillede og de mangler et socialt netværk.

Mange kvinder har været i arbejde og de har passet hjem og børn. Nu er de midaldrende eller ældre - og nedslidte. Men de er glade for den sundhedsfremmende undervisning og for samtalerne/diskussionerne. De føler sig trygge ved hinanden og ved deres lærer, Suzzane Potempa.

I foråret 2008 var de på tur med arkæolog og kulturformidler Birte Lundgreen, som var tilknyttet VerdensKulturCentret i en periode som leder af et opsøgende kulturformidlingsprojekt. Turen gik til Glyptotekets nye udstilling Middelhavshorisonten, som viser hvordan kulturmøder tog sig ud i antikken. Det skabte interesse for flere ture og godt en måned senere blev Bymuseet besøgt. Hér handlede det om forskellige religioners ritualer i forbindelse med fødsel og død, og udstillinger om det gamle København.
Besøgene førte til erindringer om hjemlandene og om tiden i Danmark, erindringer, som blev flittigt udvekslet på dansk mellem kvinderne.

Kvinderne ønskede flere museumsbesøg; det giver energi at komme ud og opleve noget nyt, og det skaber nysgerrighed efter at vide mere.
Derfor søgte Suzzane Potempa, sammen med Birte Lundgreen, om støtte til at gennemføre 10 kulturture i Københavns-området i 2008-09.

Kvindernes allerstørste ønske er at møde dronning Margrethe for flere af disse kvinder, hvoraf flere har boet i Danmark i over 30 år, dvs over størstedelen af deres liv.
Dronningen er også deres dronning, og derfor startede vi med et besøg på Rosenborg Slot, som kan både åbne op for fortællinger om det danske kongehus' historie fra 1500 til 1800 og vise nogle af de ting, vi alle forbinder med et kongehus: kronjuveler og kongelige dragter af den fineste silke med guldtråde.
Turene gik til nogle af Københavns største seværdigheder og fik karakter af en gennemgang af Danmarkshistorien, beskrevet ved bygningernes arkitektur, udsmykning og indretning såvel som deres anvendelse.

Efter turen til Rosenborg, besøgte vi Amalienborg og Christiansborg med de repræsentative lokaler. Vi fortsatte på Københavns Rådhus, hvor Ritt Bjerregaard bød kvinderne velkommen og bød på kaffe og te. Folketinget på Christiansborg blev også besøgt og her blev vi guidet rundt af en meget engageret Yildiz Akdogan. To gange besøgte vi Nationalmuseet for både at se den store udstilling om Danmarks Oldtid og for at besøge den Etnografiske Samling samt Børnemuseet, som bl.a. indeholder en rekonstrueret pakistansk bolig og butik. Rundetårn og den fantastisk flot renoverede Davids Samling er også blevet besøgt. [bådtur?]
Kvinderne har udvist stor interesse og nysgerrighed. De har undervejs refereret til tidligere ture og løbende formuleret paralleller til deres egne kulturer og personlige historier. Kronjuvelerne på Rosenborg var meget spændende og alle havde deres favoritter, som de havde set dronning Margrethe, dronning Ingrid eller kronprinsesse Mary bære ved festlige lejligheder på TV. Besøget på Davids samling var et overvældende overflødighedshorn af de fineste genstande fra næsten alle egne af den muslimske verden, og det illustrerede både ligheder og forskelle mellem de forskellige dele af denne verden. Men for rigtig mange var det de to besøg på henholdsvis Københavns Rådhus, hvor vi mødte en imødekommende og interesseret Ritt Bjerregaard, og på Christiansborg, hvor Yildiz Akdogan viste rundt, der var de mest spændende. Helt konkret var det fantastisk at møde de mennesker, man ellers kun ser på tv. Nogle minutter på tilhørerrækkerne i Folketinget gjorde stort indtryk, idet landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen, stod på talerstolen i forbindelse med dagens spørgerunde. Hér blev det danske demokrati helt konkret; Statsministeren der selv stod og besvarede spørgsmål fra oppositionen, stod og skulle forklare sig og understrege hvad regeringens politik gik ud på.

Således har det være utroligt givende for kvinderne at tage på de månedlige ture. Det har styrket dem fysisk, psykisk, socialt og sprogligt - de er blevet bedre til at orientere sig i byrummet, de har fået perspektiveret både deres egen historie og det danske samfund vi lever i - i dag. Turene har besvaret ikke blot de indledende spørgsmål om hvordan kongefamilien bor og om der ting fra kvindernes egne lande/kulturer på museerne, men også hvorfor har vi museer, og hvad kan vi bruge dem til i vores multikulturelle samfund.